Projekt 5 – Grocott Fysioterapi

Eksamensprojekt · 2. Semester · Forår 2026 · UCL · Seebladsgade · Odense · Klient: Grocott Fysioterapi

Et semester som UX-designer, AI-strateg og projektleder på én gang

Projekt 5 er det største projekt, jeg nogensinde har arbejdet på som studerende. Et eksamensprojekt på 2. semester med en rigtig klient — Grocott Fysioterapi i Odense — og kun Louise og mig til at løfte det.

Vi startede med at bygge et Scrum-board i Notion. Ikke en template. Et tilpasset setup, som Louise og jeg selv designede til præcis vores måde at arbejde på.

Det tog lang tid. Jeg måtte iterere igen og igen — og undervejs lærte jeg faktisk Notion bedre, end jeg nogensinde har gjort fra en YouTube-tutorial, fordi jeg var nødt til at tage stilling til, hvad vi egentlig havde brug for. Hvornår et kort skulle flyttes. Hvad en “done”-definition er for os to. Hvad der hørte til en sprint, og hvad der bare var støj.

Vi er to i gruppen. Det lyder enkelt, og det er det på mange måder: kommunikationen er direkte, beslutningerne er hurtige, og der er ingen at gemme sig bag. Men det er også to mennesker til at løfte det, der normalt ville kræve fire. Det mærkede jeg fra dag ét — og det mærkede jeg igen og igen gennem hele forløbet.

Jeg vil ikke kalde det “vi brugte AI”. Det er en for nem fortælling.

Det præcise er: jeg har bygget en arbejdsmetode, der gør AI til en del af min designproces — på mine præmisser, med mine beslutninger og min kildekritik som filter. Det startede med desk research. Mængden af materiale var enorm, og her er AI’s styrke åbenlys: den kan processere og strukturere information, der ville have taget uger at håndtere manuelt. Men det kræver, at man er skarp. Jeg har promptet i én tråd, bedt den iterere på sit eget output i en anden, og hele vejen igennem taget stilling til, hvad der kunne bruges, og hvad der var hallucination eller dårlig kilde.

Den bedste beslutning, vi tog i projektet, var at lade brugertest styre iterationerne — ikke bare desk research. Det lyder selvfølgeligt, men er i praksis svært at holde fast i, når man har en stor researchodatabase liggende og en deadline, der nærmer sig. Det er fristende at tage personaen fra research og kalde den for valideret. Det er den ikke.

Vores persona, empathy map og value proposition er itereret på bagkant af brugertestene — ikke på bagkant af, hvad AI mente om Grocotts målgruppe. Den forskel mærkes, når man skal forklare sine designvalg. Den primære empiri er vores. Observationerne er vores. AI strukturerede og analyserede — men den kan ikke sidde overfor et menneske og se, hvor de hakker.

Vi lærte i sprint 3 og 4, at brugertest kræver planlægning langt tidligere end vi havde regnet med. Det er svært at finde brugere. Man ender med at genbruge sit netværk. Næste projekt: aftal datoer for brugertest allerede, når sprint-strukturen lægges.

Figma-prototypen er det, jeg er mest stolt af i dette projekt. Ikke fordi den er perfekt — men fordi den er rigtig. Vi byggede et design system fra bunden: komponenter, farvevariabler, typografi, spacing. Desktop og mobil.

Det centrale i prototypen er de to komplette bookingflows: ét for nye klienter i fem trin og ét for eksisterende klienter i fire trin med login. Begge er klikbare og fungerer som en rigtig prototype. Det kræver en helt anden designdisciplin end wireframes — man skal tage stilling til kantsituationer, fejlstater og overgange, ikke bare “den gode vej”.

Den interessante beslutning kom efter brugertest runde 2. Testresultaterne viste klart, at Nicolais eksisterende farvevalg og logo skabte forvirring og lavede rod i den visuelle hierarki. Vores anbefalinger pegede på en designmæssig justering.

Vi nåede kodedelen, og her opstod det mest konkrete læringsmoment i hele projektet. Handoff-dokumentet, jeg gav Louise, var ikke godt nok. Enten formulerede jeg det uklart, eller det var svært at læse — sandsynligvis begge dele. Resultatet: Louise lavede JavaScript til en side, vi ikke skulle bruge.

Det betød, at jeg i stedet for at sidde med ny funktionalitet, sad med merge-konflikter og skulle finde ud af, hvordan vi integrerede det hun havde lavet, uden at det gik til spilde. Det er ikke sjovt — men det er der, man lærer branches. Rigtigt.

Vi endte med at lave en UX-ændring for at tilpasse os Louises JavaScript. På grund af tidsnød. Det er en kompromisafgørelse, jeg ikke er fuldt ud tilfreds med — men vi tog den med åbne øjne, og vores brugertest kan efterfølgende vise, om vi skal rulle det tilbage.

Det er nemt at beskrive et projekt som “stort og lærerigt”. Det her var begge dele. Men det svære var ikke Figma, ikke AI, ikke klienten.

Det svære var hverdagen. At balancere eksamensprojekt med Amundsen Ink, moderskab og at holde øje med sin studiemakker — det er den version af projektet, der ikke vises i prototype-screenshottet. Men det er den, der satte de reelle begrænsninger. Det har gjort mig bedre til at prioritere. Jeg er begyndt at skelne mellem det, der skal være godt, og det der bare skal være færdigt. Det er ikke det samme — og det er ikke en kapitulation, det er et fagligt valg.

Det jeg konkret tager med: “go”-princippet virker. Planlæg brugertest fra dag ét. Handoff er en aftale, ikke et dokument. Og AI er et værktøj, der gør dig bedre — men kun hvis du er villig til at forstå det, den producerer.