Projekt 4 · 2. Semester · Forår 2026 · UCL · Seebladsgade · Odense · Deadline 27. marts 2026
Digital frivilligrekruttering til en social café i Odense
Et projekt om at designe en digital løsning til Café Paraplyen — med fokus på at nå unge mellem 20-25 år og omdanne dem fra passive scrollere til aktive frivillige. Og et projekt om at holde skansen, når en gruppe falder fra hinanden.
Klient
Café Paraplyen, Nørregade, Odense
Metoder
Persona · Empathy Map · BMC · VPC · Interessentanalyse · Risikoanalyse · SWOT
Output
HiFi prototype · Designsystem · Procesvideo · SoMe-content
Min rolle
Content, visuel identitet, prototype, koordinering
Sprint 1
Fundament og brugerforståelse
Fra mavefornemmelse til evidensbaseret design
Vi startede med at lægge fundamentet for samarbejdet med Café Paraplyen. Formålet var at gå bag om de umiddelbare antagelser og forstå, hvorfor målgruppen — unge 20-25 år — oplever barrierer i forhold til frivillighed i 2026. Det er let at tro, man ved svaret på forhånd. Det er sværere at bevise det med data. Vi valgte bevidst at starte med brugerforståelsen, inden vi overhovedet begyndte at tale om løsninger. Det er fristende at hoppe direkte til Figma — men det giver et produkt, der er designet til os selv og ikke til målgruppen.
Desk research
Inden vi gik i gang med de primære metoder, lavede vi grundig desk research for at forstå konteksten. Vi fandt bl.a. at VIVE har kortlagt, at 48% af ikke-frivillige unge faktisk gerne vil bidrage, hvis de bliver spurgt direkte — det tal endte med at styre hele vores løsningsstrategi. Vi læste os op på Café Paraplyens digitale fodaftryk: hjemmeside, Facebook-side og årsrapporter. Det gav os et billede af en organisation med et stærkt socialt DNA og en aktiv Facebook-tilstedeværelse, men med et hjemmeside-design, der ikke taler til målgruppen.
— Sofie
Proposition
Canvas
Stigma som barriere
Målgruppen tror fejlagtigt, at man skal have tunge sociale kompetencer for at bidrage. Det er et kommunikationsproblem — ikke et problem med cafeen.
Mikro-frivillighed
I 2026 efterspørger unge fleksibilitet frem for faste, låste vagtplaner. Det er ikke dovenskab — det er en generationsændring i forholdet til forpligtelse.
Interessentanalyse
For at forstå hvem vi egentlig designede til — og hvem vores løsning skulle navigere imellem — kortlagde vi projektets interessenter. Det er et af de steder, AI faktisk hjalp os til at tænke mere systematisk.
| Interessent | Interesse | Indflydelse | Strategi |
|---|---|---|---|
| Café Paraplyen (ledelsen) | Rekruttere frivillige, styrke digital tilstedeværelse | Høj | Inddrag aktivt, vis løsning tidligt |
| Unge 20-25 år (Sofie) | Finde meningsfuld, fleksibel frivillighed uden pres | Middel | Design til hendes behov, test med rigtige brugere |
| Nuværende frivillige | Godt arbejdsmiljø, rekruttering af nye kræfter | Middel | Autentisk billedsprog der afspejler dem |
| KFUM’s Sociale Arbejde | Strategisk sammenhæng, værdier bevares | Høj | Respekter organisationens DNA i designet |
| MMD-studerende / os | Fagligt læringsudbytte, bestå eksamen | Lav | Dokumentér proces løbende |
Risikoanalyse
Vi kortlagde risici både for projektet internt og for den løsning, vi designede til cafeen. I bakspejlet er det lidt bittert at se, at de interne projektrisici var præcis de ting, der faktisk gik galt.
| Risiko | Sandsynlighed | Konsekvens | Handling |
|---|---|---|---|
| Gruppemedlem falder fra | Middel | Høj | Tidlig åben kommunikation, vejleder inddrages |
| Kompetencegab i Figma (autolayout) | Middel | Middel | Fordel ansvar bredere, del viden løbende |
| For sen brugertestning | Høj | Høj | Test tidligt — selv ufærdige prototyper giver svar |
| Facebook-afhængighed | Middel | Høj | Eget digitalt ankerpunkt fremfor platformsafhængighed |
Refleksion · Sprint 1
Det, der overraskede mig mest i sprint 1, var, hvor meget tid vi faktisk brugte rigtigt. Persona og Empathy Map føles ofte som trin man krydser hurtigt af, men denne gang gik vi ordentligt i dybden — og det betød, at vi fra dag ét havde en fælles forståelse af, hvem vi designede til. Uden Sofie bliver designbeslutninger til holdninger i stedet for argumenter. Den forforståelse holdt faktisk gennem hele projektet, selvom meget andet skred.
Sprint 2
Fra strategisk analyse til konkret indholdsstrategi
Teorien sat i arbejde
Siden den indledende research har vi arbejdet intensivt med at transformere indsigterne til en konkret løsningsmodel. Processen bevægede sig fra de store linjer i forretningsmodellen til de små detaljer i Tone of Voice og visuelt udtryk. Det er præcis i den overgang, det enten klikker eller falder fra hinanden. Vi startede med BMC og VPC side om side, og det hjalp os med at identificere det gap, vi hele vejen igennem talte om: Café Paraplyen har et stærkt socialt DNA, men mangler en digital bro til de unge.
Model Canvas
design
Audit
“Vi fandt ud af, at vi brugte for meget tid på at diskutere farver og layout frem for at sætte det i hænderne på rigtige brugere. Det er en fejl, der er nem at lave — og dyr at opdage sent.”
Content produkter
Videoerne og SoMe-materialet kom faktisk i mål. Det er jeg ret tilfreds med — for det er det, jeg næsten lavede alene.
Video til hjemmeside og Facebook
Video til reel eller Tiktok
Billedekarrussel til Instagram
Opslag til Instagram
Refleksion · AI som arbejdsværktøj
I det her projekt har jeg trukket meget på AI — primært til at strukturere analyser, generere indholdsudkast og optimere tekster til målgruppen. Og det har lært mig enormt meget. Ikke bare om, hvad AI kan bruges til, men om, hvordan man stiller de rigtige spørgsmål for at få noget brugbart ud af det.
Det, der har overrasket mig mest, er, hvor langt den udvikling faktisk er. Jeg brugte det til alt fra at lave det første udkast til interessentkortet til at sparre om vores Tone of Voice — og hver gang jeg brugte det rigtigt, altså som sparringsværktøj fremfor facitliste, fik jeg noget ud af det, jeg ikke selv ville have skrevet.
Men det giver mig også lidt uro i maven, når jeg tænker på hvad det betyder for uddannelsen. Arbejdet som multimediedesigner vil ændre sig markant — og det går stærkere, end undervisningen kan følge med på. Det er ikke en kritik af skolen. Det er bare en erkendelse af, at vi er i gang med at lære et håndværk i den periode, håndværket skifter form.
Refleksion · Sprint 2
Sprint 2 var der, hvor vi for alvor begyndte at mærke, at gruppen begyndte at blive presset på overblik og struktur. Vi nåede langt strategisk — men vi brugte for meget tid på at diskutere styleguide-farver og layout frem for at komme i gang med brugertests. Det er en klassisk fælde: man sidder og finpudser, mens man burde sætte det i hænderne på brugere og se, hvad der sker. Den feedback fik vi til midtvejspitchet — og den kom for sent.
Sprint 3
Sprint 3
Der det gik rigtig galt
Og hvad der alligevel kom ud af det
Vores gruppe har fra dag ét været præget af løbende sygdom og et lavere mentalt overskud på hele fronten. Det resulterede i, at én meldte sig ud — og kort efter stoppede en anden med at give lyd fra sig.
Til midtvejspitchet fik vi at vide, at vi skulle have brugt vejledningen mere aktivt undervejs. Vi havde mistet lidt fokus på målgruppen i den digitale prototype — en klassisk situation, hvor man er så dybt nede i materialet, at man ikke længere ser det udefra.
Det konkrete problem var, at ham der stoppede med at svare var ham, der havde arbejdet i vores Figma-mockup og brugt autolayout. Ingen af os andre havde arbejdet med det før. Vi endte med et kompromis: vores HiFi-mockup indeholder screenshots de steder, vi ikke nåede at opdatere.
Contentprodukterne kom dog i mål. Da jeg tog fat i dem og kørte dem igennem, fik vi noget ud af det, der matchede vores Tone of Voice og strategi.
Resterende opgaver
- — Kortlæg og omdefinér sidste sprint
- — Sæt kode sammen og færdiggør
- — Individuel kodevideo
- — Fælles video
- — Klientrapport
- — Færdigt designsystem
- — Litteraturliste
Hvad jeg tager med mig
Projekt 4 har givet mig noget, som ingen studiemodel kan forberede en på: erfaring med at holde et projekt kørende, når fundamentet under det begynder at smuldre. Det er ubehageligt. Det er også det, der giver mest lærdom. Fagligt set er jeg kommet langt i at bruge metoder som VPC, BMC og interessentanalyse til andet end at udfylde et skema. Jeg har mærket, hvad det vil sige at have en rød tråd, og hvad der sker, når den mangler. Contentdelen er det, jeg er mest tilfreds med. Næsten al videoproduktionen er lavet af mig.
Det sværeste at reflektere over er gruppen. I bakspejlet ville jeg have trukket vejlederen ind hurtigere og haft en mere åben samtale om, hvem der leverede hvad — ikke for at kontrollere, men for at have en fælles realitetsbeskrivelse.
Jeg har lært, at det at holde skansen ikke er det samme som at redde projektet. Nogle gange er det bare at komme igennem med noget, man faktisk kan stå inde for, selv når forudsætningerne var langt fra ideelle.
Til næste projekt tager jeg to ting med: brug vejlederen aktivt fra start, og brugertést hurtigt, når man skal afklare noget i forhold til målgruppen. Ikke når prototypen er “klar nok til at vise” — men præcis i det øjeblik, det gør lidt ondt at vise den.