Turen gik til MILLERNTOR
På vores hele dag i Hamborg besluttede jeg at besøge St. Paulis berygtede stadion Millentor. Mine bevæggrunde for dette valg, faldt helt klart på det symbol klubben og stadion har fået sig gennem tiden. Jeg havde en klar forventning til at deres lidt kultagtige og urbaniserede subkultur. Jeg var dog mildest talt overrasket over hvor vellykket de har formået at holde ånden i stedet, samtidigt med at det bliver fornyet og vedligeholdt. At det ovenikøbet var meget mere artsy end jeg havde troet, var kun en kæmpe bonus.
Hvad er der så specielt ved netop det stadion?
Millerntor er meget mere end bare et stadion. Det er hjertet af St. Pauli. Det er et sted, hvor fodbold møder frihed, og hvor fællesskab og kant går hånd i hånd. Her handler det ikke kun om spillet på banen, men om holdning, rummelighed og solidaritet. Gennem årtier har Millerntor stået som et symbol på modkultur, mangfoldighed og den slags rå autenticitet, man ikke kan købe sig til. Et sted, hvor man mærker, at noget større end fodbold lever.
Stadionet, som er hjemmebane for FC St. Pauli, har siden 1960’erne været et samlingspunkt for modkultur, solidaritet og politisk bevidsthed. Klubben og stadionet er kendt for deres antifascistiske, antiracistiske og LGBTQ+-inkluderende værdier, hvilket har gjort stedet til et ikon for fodbold som folkelig og samfundsengageret bevægelse.
Da vi var begrænsede på muligeheder, så endte jeg med et guidet tur på tysk, hvilket klart trak lidt på den information, som jeg fik undervejs. Guiden var til gengæld meget opmærksom på os, og forsøgte såvidt muligt at tjekke ind hos os undervejs. Inde på deres museum var forskelligt information på væggene kun på tysk. Der kunne de godt tilføje engelsk også, nu hvor de også laver ture på engelsk. Det var en to timers tur, så prisen på 93 kr, var helt klart godt givet ud. Minutterne blev også brugt til fulde, og der var masser af tid til at se sig om undervejs. Det var nemt at finde, og man kunne virkelig mærke hvor gennemført deres brand er, gennem hele oplevelsen.
At gå gennem Millerntor-Stadion er som at vandre gennem en kunstnerisk tidslomme, hvor oprør og nostalgi mødes i én stor visuel fest. Det er et sted, hvor væggene larmer med farver, attitude og historier fra en bydel, der altid har turdet gå imod strømmen.
Fra de rødglødende gange med dødningehoveder og graffiti til de kitschede retrobarer med Astra-logoer, tapet og gamle tv-møble. Alt føles gennemtænkt og uperfekt på den helt rigtige måde. Man fornemmer, at alt her er skabt med hjertet, ikke efter manualen.
Kunst, humor og rå energi flyder sammen og gør besøget til mere end bare et kig på et stadion. Det er et møde med en levende kultur. En hyldest til fællesskab, autenticitet og alt det, der nægter at blive poleret væk.
Jeg var især inspireret af deres måde hvorpå de holdte den røde tråd igennem hele stedet, og at de formåede at få selv mig, som ikke kan 100 procent tysk, til at mærke den energi og den betydning stedet har for området og dets beboere.
Billeder af Hamborg
3 eksempler på typografi, der trænger til en opfrisker
En stripklub, men hvor målgruppen er kvinder. Der mangler hierarki, rytme og kontrast mellem elementerne. Skrifttypen “MEN STRIP” nederst drukner i den mørke baggrund, og stilen føles mere som et tilfældigt valg end et bevidst typografisk statement. Og så bliver det forvirrende med et skilt over et skilt, hvis dette er en gentagelse.
Målgruppen er ydermere kvinder, så selvom selve brand på front passer ind i gaden, vil det ikke nødvendigvis tiltrække de kunder som de ønsker, da disse er mere underrepræsenteret og sætter pris på mere æstetik og renlighed.
Her er der tale om en klassisk kinesisk restaurant. I stedet for at skrive “China Restaurant” ville det give et karakterløft, hvis de i stedet refererede til det som noget i stil med “Authentic Chinese Kitchen”. Der mangler balancen mellem kulturel reference og moderne æstetik. Det reducerer en hel kultur til et visuelt kodet sæt tegn: rød farve, tagform, serifskrift. Det er design, der reproducerer forventninger frem for at udfordre dem.
En herrefrisør, som ellers indenfor har en rigtig autentisk og old school vibe. Dette fortaber sig i deres front. Der er desværre intet hierarki, ingen balance mellem vægte, ingen kontrast mellem navnet og funktionens beskrivelse. Den virker som en kopi af 70’er-skilte, men uden den charme, der følger med ægte retrodesign.
Reflektion
Studieturen gjorde mig mere bevidst om, hvordan oplevelsesøkonomi i høj grad handler om at skabe følelser, tilhørsforhold og identifikation. Det var interessant at opleve, hvordan et brand kan være så gennemført, at man som besøgende bliver en del af fortællingen, uanset om man kommer for fodbolden, kulturen eller æstetikken.
Denne måde at arbejde med oplevelser på har givet mig inspiration til, hvordan man kan tænke helhedsorienteret i designprocesser. Ikke kun med fokus på det visuelle, men på hvordan rum, stemning, fortælling og brugerens egen oplevelse tilsammen kan skabe noget, der føles større end summen af delene.
Opgaven med typografi var en sjov måde at blive mere opmærksom på, hvordan man i hverdagen konstant bliver bombarderet med branding og tone of voice – både i veludførte og mindre veludførte løsninger. At skulle gentænke og lave eksemplerne om har helt klart trænet mig i at anskue opgaver mere løsningsorienteret og i højere grad se potentiale frem for fejl.
At skulle tage billeder og redigere har givet mig mulighed for at træne de ting vi har lært i undervisningen, hvilket har været mega fedt. Jeg kunne dog godt have tænkt mig længere tid end over weekenden til at skulle lave sådan et stort blogindlæg så man også kunne få lov til at reflektere mere.