Netværksdag · 2. semester · Kunstnær, Odense · gruppearbejde
Selvtilrettelagt virksomhedsbesøg — og en uventet bekræftelse af at vi faktisk kan noget.
På 2. semester skulle vi selv finde, kontakte og besøge en virksomhed i mediebranchen. Vi var en gruppe på fire — Rikke, Sarah Lykke, Louise og mig — og endte hos Kunstnær i Odense, et kreativt værksted og café drevet af kunstneren Louise. Bagefter holdt vi et 10-minutters oplæg for resten af holdet. Det lyder simpelt, men det sværeste var ikke besøget — det var at finde ud af hvad jeg egentlig selv ville have ud af det.
Vi brainstormede først hvad vi gerne ville have ud af besøget, og blev enige om at det skulle være et sted med kreativt og legende udtryk — ikke det klassiske bureau. Kunstnær passede. Vi læste op på dem inden, forberedte spørgsmål, og lavede en persona over hvordan en multimediedesigner kunne passe ind hos dem.
Her ramte jeg første forhindring: jeg vidste ikke hvad jeg ville have ud af dagen. Resten af gruppen havde tydeligere idéer om retning, og jeg endte med at læne mig op ad deres spørgsmål i stedet for at formulere mine egne.
Kunstnær er kreativt værksted og café i ét. Louise har bygget stedet op omkring kreativitet i fællesskab frem for præstation — linoleumstryk, muleposer, papirsblomster, polterabender, børnefødselsdage. Vi sad i caféen omgivet af hendes kunst og snakkede om hvordan hun driver det.
Det interessante kom da hun fortalte hvad hun faktisk mangler hjælp til: sociale medier og løbende opdatering af hjemmesiden. Hun ved det virker når hun poster, men det føles som en pligt, og så bliver det ikke gjort. Det er præcis sådan en opgave vi som multimediedesignere kan løse — og det var første gang det føltes konkret hvad vores uddannelse er værd ude i virkeligheden.
Vi præsenterede Kunstnær, vores persona og billeder fra besøget. Det gik fint — folk lyttede, stillede spørgsmål, og virkede interesserede i historien bag stedet.
Det jeg tager med fra oplægget er ikke at jeg blev bedre til at pitche. Det er at det er nemmere at formidle noget når man selv har valgt det. Vi havde valgt Kunstnær. Så vi havde også noget at sige om dem.
Det vigtigste jeg tog med var ikke “indsigt i branchen” som sådan. Det var en konkret bekræftelse på at små, kreative virksomheder som Kunstnær faktisk har brug for det vi lærer — og at jeg som tatovør med egen virksomhed allerede genkender problemet hos Louise. Jeg ved præcis hvordan det er at vide man bør poste, og så ikke få det gjort.
Det sværeste var paradoksalt ikke selve besøget, men forberedelsen og det at vide hvad jeg ville have ud af dagen. Jeg lod gruppen styre retningen i stedet for at formulere mine egne spørgsmål, og det betyder at jeg fik et godt fælles udbytte — men ikke nødvendigvis et personligt et.
Næste gang jeg er i en lignende situation skriver jeg tre konkrete spørgsmål ned inden jeg går ind ad døren. Ikke gruppens spørgsmål. Mine.